Stifteren bag ved BUF Konsulenterne

Fadel er grundlæggeren af BUF-konsulenterne. Han er alt andet end en typisk leder – han er en uforbeholden drømmer og en ægte, varm person. Når du møder Fadel, møder du ikke bare en fagperson, men et meget ydmygt menneske, der brænder for at støtte de mest udsatte mennesker, ved at skabe de mulige rammer for dem ved at give dem håb, værdighed og tro på det gode liv.

Fadel har på egen krop følt smerten ved modgang uden håb. Hans livssyn er uden tvivl skabt af dét, han er kommet fra- og det han siden er vokset til.

Hans egen historie er et levende bevis på, hvad det vil sige at kæmpe for en fremtid, når udfordringer er komplekse og måske ligefrem virker håbløse.

Han tilbragte de første 17 år af sin opvækst i en flygtningelejr i Irak, og det sidste tre år inden rejsen til Danmark, ved den irakiske og jordanske grænse, “No Man’s Land”. Han kender derfor alt til den knugende følelse af håbløshed, den smertefulde opvækst uden skolegang og en lang opvækst med vold, svigt, utryghed, fysisk og psykisk straf. Men det, der definerer Fadel, er hans uforlignelige styrke og beslutsomhed. Fordi når han møder et barn, en ung eller en familie, der har mistet al tro på fremtiden, møder han dem med et kompromisløst mål: at hjælpe dem tilbage til et liv med håb og værdighed.

 

I 2006 kom Fadel til Danmark som kvoteflygtning sammen med sin familie. Hans baggrund har ikke været nem, men han har aldrig ladet sig stoppe. 

På blot 14 dage fik han et job i Føtex. Kort efter kastede han sig ind i et intensivt dansk-kursus på Studieskolen, hvor han bestod sin danskprøve på rekordtid – på under seks måneder.
Senere tog han studentereksamen på ASK – Akademisk Studenterkursus, hvilket banede vejen for hans videre uddannelse på RUC.

Fadel har ikke kun kæmpet sig op ad en stejl og lang vej. Han lever og ånder for at skabe bedre livsvilkår for de mennesker, der står længst væk fra samfundets lys, og hans energi, passion og uovertrufne vilje til at hjælpe andre er en uophørlig drivkraft, der inspirerer dem, han samarbejder med, og dem han arbejder for hver evig eneste dag.

 

 

Udfyld formularen